DU ER IKKE DIN DIAGNOSE
Mor og datter. To liv, to diagnoser – og en fælles fortælling om mod, kærlighed og original tankekraft
En aften med Pernille Aalund & Anine-Petrea
Pernille Aalund, der er mest kendt fra sine mange talkshows, som forfatter, iværksætter og direktør i Aller-koncernen. Blev først som 51-årig diagnosticeret med Aspergers og senere ADHD. Det blev nøglen til at forstå både hendes mørkeste perioder – og hendes største succeser.
Hendes datter, Anine-Petrea, fulgte samme spor. Som barn kæmpede hun med OCD og spiseforstyrrelse, men fandt styrke i fordybelse og kreativitet. Allerede som 11-årig udgav hun en kogebog og begyndte at designe tøj. Få år senere fik hun hovedrollen i en tv-serie, og i dag arbejder hun som fotograf, skuespiller og videoproducer. Anine har aldrig gennemført folkeskolen.
Sammen inviterer de til en aften fyldt med ærlige fortællinger, smil og latter – om at være på spektret, om at finde sin plads i verden og om at opdage, at det, andre hurtigt kan se som en hæmsko, kan være netop den superkraft, der gør en forskel.
En inspirerende aften for familier, pårørende og alle, der ønsker at forstå – og måske opdage deres egen skjulte styrke.